Sugar coating

Der sidder en mand ved siden af mig til en social sammenkomst, og han griner næsten hele tiden. Maden spiser han med højlydt nydelse, og hvis han ikke griner, så fortæller han, så ingen ved bordet kan være i tvivl om, at han er fuldstændig blown away over, hvor godt den suppe smager.

”Uhm, jeg har aldrig i mit liv smagt noget så lækkert”, ”Nøiii, hvor det her smager fantastisk” og ”Uh, hvor er jeg er vild med det her.”

Der er bare noget skævt, kan jeg mærke. En underliggende energi af noget andet end glæde og nydelse er tilstede i hans stemme og hans krop. Og ganske rigtigt. Den overdrevne glæde og nydelse var en facade. Senere opdager han, at jeg er i gang med en psykoterapeutuddannelse, og så lukker han (og et par glas vin) op om, hvor forfærdeligt han har det. Han er virkelig ramt i sit liv, og han ved ikke, hvad han skal gøre.

Godt så. Det var sugar coating - eller flødeskum på en lort. Det engelske sprog har også et andet udtryk for det samme, nemlig toxic positivity, som kan oversættes med giftig positivitet, men det er mig bekendt ikke et udtryk, vi bruger på dansk. Gad vide, hvorfor der i engelsksprogede lande er flere udtryk, der dækker det her fænomen og ikke et eneste dansk. Nå, det må jeg tage fat i at undersøge en anden dag.

Positivitet er populært i en verden, hvor højere, længere, bedre, stærkere osv. er ensbetydende med succes, for vi vil gerne være succesfulde. Vi vil i hvert tilfælde ikke vise, at vi ind imellem ikke føler, vi kan leve op til alle kravene, som vi stiller op. Men så kan vi jo grine og lade som om, at vi nyder det hele. På den måde gør vi vores til at fortsætte løgnen om, at positivitet altid er positivt.
Så... vi fortsætter i koret med at hylde dem, der altid er glade.

Glæde er en grundfølelse, men der er også vrede, afsky, frygt, sorg og overraskelse. Den sidste er ok, hvis det bare er en positiv overraskelse, men ellers vil vi ikke acceptere de andre. De er de ”dårlige” følelser, og det har de fleste af os lært, siden vi var helt små. Vi har lært at skamme os over frygt og sorg, og afsky og vrede var og er som regel ikke acceptable følelser. Dem skal vi helst også gemme væk.

Hvad gør vi så, når de fuldkommen menneskelige grundfølelser dukker op, når de ikke er acceptable - bortset fra glæden? Vi gemmer os. Sætter os selv i skammekrogen og undertrykker vores følelser. Vi avler indre stemmer, der fortæller om, at vi er forkerte, for følelserne er forkerte. Vi skal vise glæde og være positive, som vores forældre og vores samfund har lært os.

Hvis vi kun vil anerkende de glade følelser og gemmer de andre væk, så gemmer vi dele af os selv væk også. Vi fornægter dele af os selv, og konsekvensen af det er, at vi til sidst ikke kan mærke, hvem vi i virkeligheden er. Vi tror, at alt er godt, fordi vi er positive, men i virkeligheden øver vi vold på vores inderste, for vi forhindrer dele af os selv at komme frem i lyset, så også de kan blive set på, accepteret og arbejdet med.

Så drop det der med, at du absolut skal tænke positivt, hvis du mister dit job, hvis kæresten finder en anden, eller hvis du rammes af sorg. Mærker du de svære følelser, så lad dem komme op til overfladen. De er en del af dig, og de må godt være der. Del dem med en, du har tillid til eller med en terapeut, der kan rumme hele dig.